Tærsklen er et reelt tal
I laboratoriet måles den direkte. Forsøgspersoner får afspillet toner med stigende lydstyrke, indtil de vågner, og det niveau, der vækker dem, registreres.
To mønstre går igen. Tærsklen falder med alderen gennem barndommen og ungdommen og ind i det tidlige voksenliv. Og hos voksne kræver dyb søvn en kraftigere lyd end stadie 2-søvn eller REM-søvn. Hos børn var tærsklen ensartet høj og varierede ikke med søvnstadiet (Busby, Mercier and Pivik, Psychophysiology, 1994).
Tærsklen falder også støt i løbet af en enkelt nat. Den samme alarm er objektivt sværere at sove igennem kl. 6 om morgenen end kl. 2 om natten.
Hvad der hæver den
Tab af dyb søvn er den tydeligste faktor. To nætter, hvor den dybe søvn (langsombølget søvn) blev forstyrret målrettet, og derefter en restitutionsnat. Den lydstyrke, der skulle til for at vække folk, steg signifikant (Ferrara et al., Clinical Neurophysiology, 1999). Ti deltagere, alle mænd.
En oversigtsartikel om opvågning i nødsituationer nævner resten. Baggrundsstøj, at sove tungt, søvnmangel, at være barn, beroligende midler, alkohol og nedsat hørelse (Bruck and Ball, Human Factors, 2007).
Læg mærke til, hvad listen ikke indeholder. Der findes ingen test, der afgør, om du sover tungt. I forskningen er det en kategori, ikke en diagnose.
Lyden betyder lige så meget som lydstyrken
Niogtredive unge voksne fik afspillet ni forskellige signaler under dyb søvn. Lavfrekvente firkantbølger på 400 og 520 Hz vandt. De vækkede folk ved lavere lydstyrke end rene toner, hyletoner eller hvid støj (Bruck et al., Journal of Sleep Research, 2009).
Den praktiske konsekvens blev omtalt andre steder. Den høje bippetone, som de fleste røgalarmer bruger, er et af de dårligere valg, hvis man vil vække en sovende voksen.
For almindelige morgenalarmer er evidensen tyndere. En systematisk oversigt omfattede tolv studier. For voksne, der vækkes brat, er der ikke evidens nok til at udpege den bedste type alarm. Melodiske alarmer og foretrukken musik viste positive resultater, dog kun ved opvågninger uden for nødsituationer (McFarlane et al., Clocks & Sleep, 2020).
Hvorfor det holder op med at virke at skrue op
Lydstyrke er et kapløb, du langsomt taber. Tærsklen ligger ikke fast, men vanen gør. En alarm, du har slukket tusind gange, holder op med at være en begivenhed.
Intet studie har påvist det entydigt, og enhver, der påstår noget andet, prøver at sælge dig noget. Det, tærskelforskningen derimod fastslår, er prisen. En lyd, der er høj nok til at trække dig ud af dyb søvn, vækker også alle andre i lejligheden. Hver morgen. Så længe den bliver ved med at virke.
Hvad der får dig op, når du sover tungt
Hold op med at konkurrere på lydstyrke. Kræv en handling, der ikke kan udføres i søvne.
Det er det, Ember gør. Når du slår lyden fra, begynder et vågentjek i stedet for, at noget slutter. Scanningstjekket er den mest kontante udgave. Læg en stregkode i køkkenet, gå derud, og scan den. Et foto af koden består ikke.
Du skal stadig høre den første alarm. Ember planlægger en rigtig systemalarm på alarmlydkanalen, ikke en notifikation. Lydløs-knappen slår den ikke fra. Det gør almindelige Forstyr ikke-tidsplaner heller ikke. Derefter er det ikke lyden, der holder dig oppe.
Tjekkene kan kombineres pr. alarm. Én scanning er nok for de fleste. Matematik, skubbepuslespil, gloser og et skridtmål står klar, når én scanning holder op med at virke på dig.
Kilder
- Busby KA, Mercier L, Pivik RT. Ontogenetic variations in auditory arousal threshold during sleep. Psychophysiology, 1994. pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/8153254/
- Ferrara M, De Gennaro L, Casagrande M, Bertini M. Auditory arousal thresholds after selective slow-wave sleep deprivation. Clinical Neurophysiology, 1999. pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/10616120/
- Bruck D, Ball M. Optimizing emergency awakening to audible smoke alarms: an update. Human Factors, 2007. pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/17702211/
- Bruck D, Ball M, Thomas I, Rouillard V. How does the pitch and pattern of a signal affect auditory arousal thresholds? Journal of Sleep Research, 2009. pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/19302343/
- McFarlane SJ, Garcia JE, Verhagen DS, Dyer AG. Alarm tones, voice warnings, and musical treatments: a systematic review of auditory countermeasures for sleep inertia. Clocks & Sleep, 2020. pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/33118526/
- Hilditch CJ, McHill AW. Sleep inertia: current insights. Nature and Science of Sleep, 2019. pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/31692489/


